I sin tid var hun meget aktiv. På den bløde venstrefløj. Gik til alle de demonstrationer, hvor budskabet handlede om at tænke på de svage i samfundet. Sørgede for at deltage i frivilligt arbejde – til fordel for de svage. Lidt senere handlede det om hendes egen familie og dens ve og vel. Der blev købt økologiske madvarer. Der blev lavet mad helt fra bunden. Ikke noget med halvfærdige måltider i nøje udmålte portionsstørrelser. Ikke noget med E-numre og ukendte midler i maden.
Her på det sidste er det så blevet noget med, at hun føler sig lidt svigtet. Hun bebrejder både familien og samfundet. Hun er blevet én af de svage i samfundet. En kvinde i en forholdsvis høj alder, som naturligvis har mange af de skavanker, som alle oppe i alderen får: Gigt i knæene. Fordøjelsesproblemer. Problemer med hukommelsen. Mv.
Mange glæder i et langt liv
Men vi skal også huske at sige, at hun får mange glæder i sit liv, fordi hendes familie har ikke svigtet hende. Hun ser måske ikke så ofte sin familie – sådan rent fysisk. Men der går ikke en dag, hvor hun ikke taler med mindst et familiemedlem. De ringer hende op for at få en sludder om hendes dag. De bruger sludderen til at identificere, om hun har brug for særlige hjælpemidler.
Hendes diagnose om demens har nemlig fået familien til at være meget opmærksom. De køber de demens hjælpemidler her, som hun måske har brug for her og nu. Jo, vi kan godt sige, at samfundet har svigtet hende: Det giver nemlig kun i meget sjældne tilfælde tilskud til indkøb af demens hjælpemidler.
Tyngdedyne hjalp på nattesøvnen
Som nu her for godt et halvt år siden, hvor hun fik utroligt besvær med nattesøvnen. Var der måske et tilskud at hente til en tyngdedyne, som kan virke beroligende på urolige sjæle ved sengetid? Nej, det var der ikke. Alligevel købte familien en tyngdedyne med rapsfrø til hende og hun er glad for den. Den hjælper hende til en god nattesøvn.
Vi kan sige, at det måske alligevel er et svigt, at familiens medlemmer ikke er sammen med hende altid. Men har du tænkt på, at hun måske hellere vil være alene end at skulle føle, at hun skal være værtinde for børnene og deres ægtefæller? Indkøb af forskellige demens hjælpemidler – som fx et robotdyr eller en tyngdedyne – kan derfor være den rigtige løsning. Især hvis den kombineres med små besøg i ny og næ. Og ja, da vi i dag kan koble vores telefoner op til store skærme, så kan vi jo også sige, at telefonsamtalerne vi fører via FaceTime, Viber, Skype eller andre apps faktisk kan betragtes som små digitale besøg.
Teknologien hjælper på velfærd
Vi kan måske ikke direkte kalde dem for demens hjælpemidler, men vi kan med sikkerhed sige, at alle de apps, der tilbyder samtale med livevideo, er en form for velfærdsteknologi, som vi skal være glade for eksisterer. Sådan tænker vi nok ikke over Viber til hverdag. Men alligevel. At se et levende billede af en kær person kan udvirke små mirakler i hverdagen. Især hos de ældre og svage i samfundet.