Eksamenstiden er nær

person holding pencil writing on notebook

Påsken står for døren. Det er sidste chance for at holde fri. Sådan som i ’helt fri’. Efter påskeferien, så er det nemlig slut. Der skal terpes og repeteres. Der skal læses. Du ved, at det er de afsluttende eksamener, du skal op i. Og din ambition er selvfølgelig at score de høje karakterer. Så: Påskeferie med afslapning og hygge – med streg under de sidste to begreber – er målet lige nu. Men derefter?

Eksamensangst

Ja, for det første, er du glad, fordi du allerede nu ved, hvordan du skal håndtere den der eksamensangst, der altid kommer krybende ind over dig. Du har lært at håndtere den, fordi sidste år blev det for meget. Du fungerede simpelthen ikke: Du fik dårlig mave. Du fik hovedpine. Du var ved at besvime, da du endelig stod udenfor eksamenslokalet og ventede på, at det blev din tur. Dine forældre fik dig dog i behandling hos en psykolog, som netop har specialiseret sig i eksamensangst hos unge mennesker. Og det er du glad for i dag – et år senere!

Præstationsangst

Og jo, du har ondt af hende den lille der i 1.g. Hun har det dårligt, fordi hun lider i den grad af eksamensangst. Du kan ligefrem se det på hende. Du har talt med hende om, at hun skal søge behandling. Men hun lytter ikke. Fokuserer kun på at komme igennem en meget svær periode. Du kan ikke gøre så meget. Bare have ondt af hende. Men du kan ikke lade være med at tænke på, hvor dårligt, du selv havde det for et år siden. Og nej, du er heller ikke fri for at tænke over, hvordan din fremtid bliver. Altså, når du har taget din uddannelse. Vil du så få præstationsangst?

Det er jo en krævende branche, som du gerne vil arbejde inden for. Og hvad er værst? Præstationsangst eller eksamensangst? Ligner de to angstlidelser hinanden til forveksling? Du har ikke et klart billede. Du har dog læst, at symptomerne på præstationsangst er nemme at forveksle med symptomer på eksamensangst. Så mon ikke de to angstlidelse bunder i de samme forhold? En følelse af pres. Givetvis. Det vil du dog ikke spekulere så meget over lige nu. Lige nu handler det om at få bugt med de mavesmerter, som du kan mærke. De er en advarsel til dig om at slå koldt vand i blodet og tage det roligt. Du ved, du er klog nok og kan klare eksamenerne.

Tag en test for angst

Og ja, du ved også, at ham psykologen, der hjalp dig sidste år, står til rådighed for dig, hvis du får brug for det. Så gå du bare hen og find hans telefonnummer frem. Det skader ikke, at du noterer det på en post-it og har den med dig. Skulle det ske, så hjælper han dig igennem det svære. Måske skulle du notere nummeret ned på to post-its? Giv den ene til hende den lille i 1.g. Hun vil få brug for hjælp til at kunne håndtere den eksamensangst, der allerede står synligt frem i hendes liv. Lad hende også tage en angsttest online her.