Nu har I så endelig hørt efter, hvad alle eksperterne siger: ”Sørg for, at boligen er godt isoleret.” Eksperternes argumenter er, at det vil gavne privatøkonomien. Energipriserne ser ikke ud til at falde foreløbigt – og der kan komme problemer med forsyningen til vinter – også selvom Danmark er ret godt med fremme, når det handler om produktion af energi fra vind, vand og andre bæredygtige kilder. Et godt isoleret hus kan hjælpe med at nedsætte udgifterne til varme. Stærke argumenter, som naturligvis har fået jer til at tilkalde en energiekspert, som har konstateret, at hulmurene er godt isoleret. Men oppe på loftet er isoleringen meget mangelfuld.
40 cm på loftet
Et loft skal isoleres med et forholdsvist tykt lag isoleringsmateriale – og oppe på jeres loft ligger der kun ca. 10 cm. Ekspertens anbefaling var, at I sørger for at få loftet efterisoleret inden efteråret sætter ind. Han forklarede, at isolering af loftet ikke behøver at være en særlig langvarig proces. Det kan tage en dag eller to. Ikke mere end det. Han anbefalede også, at I får lagt ca. 30 cm ekstra isoleringsmateriale oppe på loftet. Også selvom byggereglementet anbefaler 35 – 36 cm. Han kunne se, at der er plads til 30 cm ekstra, uden at der vil blive problemer med luftventilationen deroppe.
Nu skal det være
I har derfor besluttet at sætte projektet ”Loftsisolering” i gang her i løbet af sommerferiens første uge. Den isolatør, som I har talt med, har forklaret, at loftsisolering indebærer lidt mere arbejde end en almindelig isolering af en hulmur. Der skal bygges en ny gangbro oven på den gamle bro oppe på loftet. Der skal eventuelt også laves en ny loftslem, og det skal altså lige tjekkes, at der ventiler på loftet, så ventilationen sker jævnt. Der skal være god udluftning oppe på loftet, ellers kan I risikere, at der kommer fugtskader – eller skimmel. Den gamle gangbro vil ikke blive fjernet. Isolatøren forklarede, at det skyldes, at den faktisk bærer tagkonstruktionen – så den skal der altså ikke laves om på. Men når den nye gangbro er lavet, så går det ud på, at der sprøjtes et jævnt lag nyt isoleringsmateriale oven på det gamle. Op til 40 cm tykt. Det vil ske under ordnede forhold, hvor isolatørerne naturligvis sørger for, at alt bliver pænt og plant, inden de forlader jeres bolig efter endt arbejde.
Lidt mere arbejde end en hulmur
I var sådan set ikke klar over, at loftsisolering indebærer lidt mere arbejde end en almindelig hulmursisolering. Men I har valgt at få arbejdet gjort ordentligt. Derfor har I også bedt isolatørerne om at konstruere en ny loftslem, som kan sikre, at der ikke trænger kold luft ned via de sprækker, der sædvanligvis er imellem lemmen og loftet. Fornuftigt nok. Det vil sikre en bedre loftsisolering, og dermed et hus, der bedre holder varmen nede i stueetagen. Varm luft stiger jo som bekendt op. Og det vil være en skam, hvis et par sprækker bevirker, at klimaet i huset ikke bliver bedst muligt. Den autoriserede isolatør, som I har lavet en aftale med, har lovet, at projektet vil tage maksimum to dage.