Mode er ikke bare tøj. Der er også mode i design, litteratur og boligindretning. De fleste læser alle de udgivelser, der får gode anmeldelser. Mange går ofte til en god isenkræmmer og kigger på brugskunst til køkkenet eller som prydgenstande, der skal stå enten i vindueskarmen eller på reolen. Der er nogle mennesker, der også laver helt om på deres boligs indretning. Det kan være alt lige fra at male væggene med vandbaseret maling i pastelfarver til udskiftning af vinduer. Vi hører til den sidste gruppe. Faktisk ikke, fordi vi elsker byggerod og maling. Men fordi vi elsker at udføre den slags projekter selv. Vi er rigtige gør-det-selv mennesker. Men man skal altså passe på med det. En gang imellem.
Projekt nye vinduer
Fx sidste år, da den her mode med at få vinduer, der åbner vandret ud i stedet for lodret ud, kom frem. Du ved den slags vinduer, der har en sprosse på tværs af vinduet, som man så åbner vinduet fra. Dengang kom vi lidt galt afsted. Vi havde længe gået og tænkt på, at vi ville nye vinduer. Jeg begyndte at lede efter forskellige firmaers vinduer på internettet. Jeg så både på Rationel vinduer og på vinduer fra Velfac. Og jeg var heldig, at jeg så et af de to firmaer, havde sådan nogle vinduer. Så jeg overtalte min mand til, at vi købte to vinduer af den slags, og fik dem sat op i værelserne. Han var med på idéen, så han købte vinduerne og ville gerne i gang med projektet. Jeg hjalp ham. Vi havde nogle hyggelige timer sammen, imens vi arbejdede på projektet. Og vi var da også stolte af vores arbejde, da projektet endelig var færdigt. Det skulle fejres. Så vi inviterede nogle af vores venner til middag og ville naturligvis vise dem vores resultat.
Bygningskyndig ven
Nu er det sådan, at en af vores venner er byggekyndig. Han ved alt om byggerier. Kan hele bygningsreglementet udenad. Da han så vinduerne var han meget forsigtig med, hvordan han talte til os. Han startede med at sige, at vi har lavet et flot stykke arbejde. Men han endte med at fortælle os, at det, vi havde gjort, faktisk var ulovligt. Han forklarede os, at det har noget at gøre med nogle regler, der eksisterer for åbninger i forbindelse med brand. De vinduer, som vi havde sat i, kunne ikke åbne tilstrækkeligt under en brand. Vi fik derfor det råd at udskifte vinduerne en gang til. Denne gang til vinduer, der kan åbne tilstrækkeligt.
En bitter pille at sluge
Det var en bitter pille at skulle sluge. Men vi gjorde det faktisk. Jeg fandt nogle andre vinduer fra firmaet, som er lige så pæne. Der er kun en forskel: De nyeste vinduer har bedre ruder, og med den korrekte isolering omkring vinduernes rammer, så giver de os en lille besparelse på varmeregningen. Heldigvis. Vi har jo købt 4 vinduer, men kun kunnet bruge 2. Så der skal hentes nogle penge hjem. Det var en læring, som vi gerne ville have været foruden. Men nu ved vi, at næste gang, vi griber ind i huset, så skal vi lige tjekke med den byggekyndige ven, vi har.